DANSK POLITI UNDER TYSK BESÆTTELSE - samarbejde, modstand og retsopgør

Ved forfatter, tidligere kriminalassistent Frank Bøgh og professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg. Tilrettelægger: Henrik Stevnsborg.

Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af sin medvirken ved interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen af 1960Éerne kunne forfatter og landsretssagfører Carl Madsen vinde almindeligt gehør for sine påstande om, at dansk politi havde været dybt nazificeret under besættelsen.
Med udgangspunkt i de centrale datoer i politiets besættelsestidshistorie nuancerer vi dette billede og ser nærmere på dansk politis rolle under besættelsen. Der ses ligeledes på, hvad besættelsen betød for den enkelte politiansatte og dennes håndtering af ordren om samarbejde med besættelsesmagten.
Efter den 29. august 1943 ophørte regeringen med at fungere.
Samarbejdspolitikken blev videreført af embedsmænd uden egentligt folkeligt mandat, indtil tyskerne opløste dansk politi den 19. september 1944 og sendte 1.967 politifolk i tysk KZ-lejr, mens størsteparten af den øvrige styrke efterhånden gik ind i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen den 5. maj 1945 fulgte genopstillingen af politiet med alle de vanskeligheder dét gav, herunder et retsopgør, hvor der skulle renses ud, både til tops og til bunds.
1. 9. april 1940 og samarbejdspolitikken 2. 21. juni 1941 og kommunistinterneringen 3. 29. august 1943 og augustoprøret 4. 19. september 1944 og opløsningen af politiet 5. 5. maj 1945 og retsopgøret