Hvad er Folkeuniversitetet?

 

Folkeuniversitetet er for alle. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer. Vi formidler videnskabens metoder og resultater til alle, der har lyst til at lære noget nyt og udvide deres horisont.

Folkeuniversitetet har kurser og forelæsninger indenfor alle videnskabelige discipliner - fra astronomi, geologi og botanik til kunsthistorie, musik og arkæologi. Vi afholder ca. 600 kurser hvert år, så der er noget for enhver smag.

På linjestudierne kan du opbygge en systematisk viden om et specielt fagområde ved at følge grundkurser og emnekurser i f.eks. idéhistorie eller psykologi. Forelæsningsrækkerne tager ofte udgangspunkt i aktuelle emner og består af et antal ugentlige forelæsninger afholdt af én eller flere eksperter indenfor emnet.

Folkeuniversitetet har undervisning på alle ugens dage, både om dagen og om aftenen. Der er også weekendkurser, lige som der er højskolelignende ugekurser i januar, juni, juli og august.

Undervisningen finder som hovedregel sted i undervisningslokaler på Københavns Universitets forskellige campusområder på Amager, Indre By, Frederiksberg og i Universitetsparken. Mange af Hovedstadens museer og kulturinstitutioner stiller også lokaler til rådighed i forbindelse med kurser indenfor deres arbejdsfelt.

Folkeuniversitetet er finansieret af statstilskud (25 %) og deltagerbetaling (75 %). I henhold til Folkeoplysningsloven får vi lokaler gratis stillet til rådighed af universiteterne. Se det seneste årsregnskab ved at klikke på linket (se også årsregnskabet fra forrige år her).
 
Klik her og se en udsendelse fra TV-Salam om hvad Folkeuniversitetet i København er.

Klik her for at se Folkeuniversitetets kundeundersøgelse fra foråret 2011.

 
 
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau