Folkeuniversitetet blev stiftet d. 1. juli 1898 med det formål
at udbrede kendskabet til videnskabens metoder og resultater. Alle,
der havde lyst og interesse, skulle have mulighed for at få indblik
i forskningens verden. Undervisningen skulle derfor være
tilrettelagt så alle og enhver uanset uddannelsesbaggrund kunne
følge med og lære noget.
Helt fra den spæde start var Folkeuniversitetet tæt knyttet til
Københavns Universitet, og mange af underviserne var professorer
derfra. Men allerede i de første år kom der også undervisere fra
Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet) og fra
Landbohøjskolen (nu en del af Københavns Universitet).
Vestjyden J. C. Christensen, der var ordfører for
finansudvalget, forelagde den 11. marts 1899 sagen i Rigsdagen og
fik den gennemført, - thi han mente, at man ikke kunne "fortænke
Befolkningen i, at den vil have det direkte fra Mønten og ikke
alene have små Møntmestre til at uddele Skillingsmønt" - en særlig
måde at udtrykke dét, som den dag i dag er den ideale fordring til
Folkeuniversitetets forelæsere: førstehåndskendskab til emnet.
Folkeuniversitetets begyndelse i Danmark falder altså sammen med
tiden for det politiske systemskifte, men inspirationen til starten
af den folkelige universitetsundervisning kom fra England og er en
udløber af oplysningstidens bestræbelser.
De internationale overvejelser over forholdet mellem universitet
og folk fik selvsagt i Danmark sin særlige udfoldelse ved
inspiration fra Grundtvigs livslange kamp for folkelig oplysning.
Udbredelse af højskoletanken og samspillet med folkelige bevægelser
som. f.eks. andelsbevægelsen udfolder sig som grene på
"Folkeoplysningens træ", hvortil også kulturradikale kredse med
tilknytning til Georg Brandes bidrog.
Folkeuniversitetsvirksomheden er nu en del af det folkeoplysende
arbejde i Danmark og er organisatorisk knyttet til såvel
lovgivningen om folkeoplysning som til styrelse for universiteter
og læreanstalter, som pålægges en pligt til formidling af
videnskabens metoder og resultater.
I dag findes der 4 folkeuniversitetsafdelinger i København,
Aarhus, Odense og Aalborg og ca. 100 store og små
folkeuniversitetskomitéer, som er spredt ud over det ganske
land.
Dele af teksten er kopieret fra Folkeuniversitetscentret Skærum
Mølles historiske fremstilling - se http://www.skaerum.dk/
Læs mere om Folkeuniversitetets historie i:
Gustav Albeck: Universitet og folk. Bidrag til den
folkelige universitetsundervisnings historie i Danmark. Gyldendal
1984.
Bjørn Tell Persson: Folkeuniversitet og anden folkeoplysning, i
Håndbog i dansk voksenundervisning og
folkeoplysning 1999/2000, s. 23-30 1999.
Bjørn Tell Persson: Alle have Adgang.
Folkeuniversitetsvirksomheden i København gennem 100 år. J.H.
Schultz Grafisk 1998 ISBN 87-87696-34-7
Introduction in English:
Bjørn Tell Persson: About Danish University Extension.
Europahandbuch Weiterbildung 20. September 2000.