- Forside >
- Program >
- Film, musik og teater >
- 1618
Film, musik og teater
Forelæsning og forestilling: En aften om Kassandra
Ved lektor em., cand.mag. og mag.art. Bo Tao Michaëlis og dramatiker Marie Bjørn
Bemærk: Ny skuespiller ift. angivet i kataloget
Bemærk: Vi mødes i foyeren, som man finder via en trappe på siden af huset
I den græske mytologi er Kassandra en trojansk prinsesse, som guden Apollon forelsker sig i og giver evnen til at spå og forudsige fremtiden. Men da hun afviser ham, forbander han hendes evner, så ingen vil tro på hendes profetier.
Med myten om Kassandra som forlæg, portrætterer forestillingen Kassandra som en kompleks arketype: den clairvoyante, ingen stoler på. Hendes stemme er dybere end tid og dødelighed. Kassandra portrætteres som en kompleks arketype. Med sin kloge stemme forankret i en ældre kvindekrop, der af nutidens samfund har mistet al værdi, da hun hverken kan føde børn eller tjene som sexobjekt, repræsenterer hun en viden om vores civilisations gale retning. Hendes stemme er naturens, moderens, visdommens og hun ved, at vi er på vej ud over en skrænt.
Hun fortæller om faldet, om vi vil tro hende eller ej.
Kassandra er en nyskrevet monolog til skuespiller Benedikte Hansen. Forelæsningen fungerer som en introduktion til forestillingen, som vi skal se samme aften. Efter forestillingen vil dramatiker Marie Bjørn fortælle om opsætningen, og det vil være muligt at stille hende spørgsmål.
Prisen inkluderer billet til forestillingen og et glas vin i forbindelse med forelæsningen.
Holdinfo
Hold: 1618
Startdato: mandag d. 22. januar 2024
Slutdato: mandag d. 22. januar 2024
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 22. januar 2024 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: Husets Teater, Halmtorvet 9, 1700 Kbh. V
Læs mere om
Bo Tao Michaëlis