Ved cand.phil. Annette Wernblad
På denne søndag vil vi analysere Christopher Nolans film Inception fra 2010 og se på dens filosofiske behandling af virkelighedsopfattelser, bevidsthed, etik og individets handlekraft. Filmen udfordrer os til at reflektere over grænserne for vores forståelse og betydningen af vores egne valg.
Vi vil gennemgå dens forbindelser til klassiske filosofier som f.eks. Platons huleteori, Descartes skepticisme, Kants perceptionsteori samt Sartres og Camus’ eksistentialisme.
Vi vil fokusere på filmens mange virkelighedsniveauer, de mørke kampe med fortiden, som hovedpersonen Dominic Cobb, spillet af Leonardo DiCaprio, gennemgår, de moralske valg han træffer i sin rejse hen imod et håb om forløsning, samt betydningen af den gådefulde snurretop, som er hans eneste ledetråd i spørgsmålet om, hvorvidt han befinder sig i drømmen eller i virkeligheden.
Holdinfo
Hold: 1603
Startdato: søndag d. 17. marts 2024
Slutdato: søndag d. 17. marts 2024
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00
Varighed: 1 søndag
Alle undervisningsgange
søndag d. 17. marts 2024 Kl. 12:15 - 16:00
Sted: Folkeuniversitetet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K. Gammel Strand St. (Metro). Lokale: Auditoriet
Læs mere om
Annette Wernblad