1015 > Historie

HISTORIE - Charlotte Frederikke, den tyske hertuginde, der blev dansk prinsesse

Ved historiker cand.mag., Bodil Møller Knudsen. Tilrettelæggelse: Museumsinspektør mag.art. Birgit Jenvold, Kongernes Samling Amalienborg

Charlotte Frederikke (1784-1840) voksede op på slottet Ludwigslust i Mecklenburg. Her forelskede den danske Prins Christian (8.) Frederik sig i hende. De blev gift i 1806, flyttede til Plön og boede så to år i palæet på Amalienborg, der senere fik navn efter ham. Her fødtes Prins Frederik (7.), og her skiltes de, da Charlotte Frederikke blev forvist på grund af en påstået affære med sin sanglærer.

I løbet af de følgende år levede hun i eksil i bl.a. Horsens, Vicenza og Rom og formåede her at skabe sig en ny tilværelse med etablering af følelsesmæssige, sociale og religiøse relationer til erstatning for dem, som ved skilsmissen var gået tabt. Hun konverterede til katolicismen og ligger begravet på Vatikanets tyske kirkegård i Rom.

Forelæseren har forsket i hidtil upåagtede kilder om prinsessen i udenlandske arkiver og giver ny indsigt i Charlotte Frederikkes liv og personlighed.

 

Ledige pladser
Tidspunkt1 ONSDAGE
Kl. 16:15 18:00
(3/5/2017)
UndervisningsstedChristian 8.s Palæ, Amalienborg Indg. gennem Amalienborgmuseet- GallasalenPris:Kr. 411,-
Personer der skal tilmeldes
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Persondata information