1037 > Litteraturvidenskab

LITTERATURVIDENSKAB - Thomas Manns Doktor Faustus

Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel, Københavns Universitet

Bemærk: Der er ingen undervisning den 17/4

Forelæsningsrækken fokuserer på fem problemkomplekser i Thomas Manns sene roman Doktor Faustus (1947), som regnes for et hovedværk, ikke alene i hans eget forfatterskab, men også i det 20. århundredes europæiske litteratur.

Manns biografisk anlagte roman om den tyske komponist Adrian Leverkühn, der indgår en djævlepagt for at nå frem til et modernistisk gennembrud, vil blive tydet med særligt henblik på det også for den øvrige del af forfatterskabet karakteristiske spændingsforhold mellem ånd og natur, politik og kunst, humanisme og barbari, oplysning og romantik - og mellem Europa og Tyskland, såvel før som under nazismen.

Ved nærmere eftersyn har modsætningerne mere med hinanden at gøre, end man lige skulle tro. Gud og Djævel er i virkeligheden ikke væsensforskellige, men hemmeligt identiske.

Deltagerne bedes låne eller købe: Thomas Mann: Doktor Faustus  (2014, Gyldendal).

Lukket for tilmelding
Tidspunkt5 TIRSDAGE
Kl. 18:15 20:00
(20/3/2018-15/5/2018)
UndervisningsstedFUKBH, Læderstræde 34, 2., 1201 København K- AuditorietPris:Kr. 550,-
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Persondata information