4036 > Geologi

GEOLOGI - Mineraler, bjergarter, vulkaner og jordens udvikling

Ved cand.scient. Jan Thygesen

Kurset er en introduktion til almen geologi. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser med bearbejdelse af udleverede mineraler og bjergarter.

Der arbejdes i praksis med identifikation og beskrivelse af bjergarter og mineraler i håndstykker. Dette fører frem til en bestemmelse og placering af de tre overordnede bjergartstyper - sedimentære, magmatiske og metamorfe - i relation til den pladetektoniske model og det geologiske kredsløb.

Vulkanisme og kontinenternes bevægelse i Jordens udviklingshistorie kan være mulige forklaringer på de voldsomme perioder med masseuddøen og store klimaændringer, der har fundet sted de sidste 550 mio. år.

Kurset vil prøve at redegøre for de sammenhænge, der kan være et resultat af de pladetektoniske begivenheder.

Kursisterne kan orientere sig i følgende bøger: Erik Schou Jensen: Sten i farver, Per Smed: Sten i det danske landskab og relevante numre af Geoviden.

Lukket for tilmelding
Tidspunkt10 TIRSDAGE
Kl. 19:15 21:00
(5/9/2017-14/11/2017)
UndervisningsstedIGN - Øster Voldgade 10, 1350 København K- Undervisningslokale 4 (etage 01)Pris:Kr. 970,-
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Persondata information