Hvilke oplysninger indsamler vi?
Hvis du gerne vil undervise på Folkeuniversitetet i København og
har en idé til et kursus eller en forelæsningsrække, kan du
indsende forslaget via en elekronisk blanket på vores hjemmeside.
Her skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse,
akademisk titel og eventuelt ansættelsessted.
Hvad bruger vi dine oplysninger til?
Hvis dit forslag kommer med i programmet, skal oplysningerne
bruges til registrering i kursusdatabasen, så du senere hen i
processen kan få en ansættelseskontrakt og anden information
vedrørende dit kursus. Hvis det ikke kommer med, bruger vi
kontaktoplysningerne til at give dig besked om dette.
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Alle blanketter med forslag registreres elektronisk i vores
hjemmesidesystem Umbraco samt i en særskilt e-mailpostkasse.
Blanketterne printes også ud og opbevares fysisk på
programmedarbejdernes kontor på sekretariatet.
Hvis du ikke bliver udvalgt til at undervise, sletter/kasserer vi
blanketten med dine oplysninger senest ét år efter den er
indsendt.
Andet:
Hvis du bliver udvalgt til at undervise hos os, gælder samme
principper som under punktet Undervisere.
Klik her og læs mere
om vores it-infrastruktur og sikkerhed.
Klik her og læs mere om
vores databeskyttelsesrådgiver.