- Forside >
- Program >
- Byvandringer og rundvisninger >
- 1218
Byvandringer og rundvisninger
Natur og fugle på Karen Blixens Rungstedlund (A)
Ved forstkandidat Peter Friis Møller, naturkonsulent på Rungstedlund
Rungstedlund er Karen Blixens 30 tønder land store ejendom. Den smukke natur, som omgav hendes hjem, var Karen Blixens refugium i en turbulent verden. For at sikre Rungstedlund og dets fugleliv for eftertiden, udlagde hun i 1958 hele ejendommen som fuglereservat. Her finder man en oase med græssede enge, lysninger, søer og vandløb mellem mægtige, gamle træer. Men hvad ville Karen Blixen med oprettelsen af sit fuglereservat? Og hvad gør vi for at opfylde hendes ønsker i nutiden? Det og meget mere vil du høre om, når forstkandidat og naturkonsulent på Rungstedlund Peter Friis Møller viser dig rundt i det høstklædte fugleområde.
OBS! Kursister får denne dag 50 % rabat på entré til museet

Kursusinfo
Hold: 1218
Startdato: onsdag d. 5. oktober 2022
Slutdato: onsdag d. 5. oktober 2022
Tidspunkt: Kl. 16:00 - 18:00
Varighed: 1 onsdag
Alle undervisningsgange
onsdag d. 5. oktober 2022 Kl. 16:00 - 18:00
Sted: Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Mødested: Gårdspladsen
Pris: Kr. 200,-