- Forside >
- Program >
- Byvandringer og rundvisninger >
- 1237
Byvandringer og rundvisninger
Vestindisk Pakhus - to unikke oplevelser på samme tid
Ved cand.scient.soc. Allan Spangsberg Nielsen
Få et unikt indblik i Vestindisk Pakhus, en spændende historisk bygning som normalt er lukket. Vi hører om bygningens historie; fra tiden som pakhus for vestindiske kolonialvarer, produceret ved slavegjortes slid og op til i dag, hvor den huser Den Kgl. Afstøbningssamling. Pakhuset, der er fra 1780, tilhørte det stenrige Vestindisk-Guineisk Kompagni og er i dag nok den sidste bygning i København hvor man kan se, hvordan kolonihandlen så ud. Nyd de massive pommerske fyrrebjælker og de fem fulde etager. På vejen rundt i den imponerende bygning kommer vi også forbi ikke færre end 2.000 afstøbninger, der tilsammen giver et indblik i 4000 års kunsthistorie fra antikken op til år 1600. Samlingen blev skabt i 1800-tallet af Carlsbergs grundlægger, for at give 'folket' adgang til den fine kunst.

Kursusinfo
Hold: 1237
Startdato: mandag d. 24. oktober 2022
Slutdato: mandag d. 24. oktober 2022
Tidspunkt: Kl. 16:30 - 18:30
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 24. oktober 2022 Kl. 16:30 - 18:30
Sted: Byvandring, Mødested: Toldbodgade 40, 1253 København K
Pris: Kr. 310,-

Læs mere om
Allan Spangsberg Nielsen