- Forside >
- Program >
- Film, musik og teater >
- 1082
Film, musik og teater
Felix Mendelssohn - liv og værker
Ved mag.art. Leif V. S. Balthzersen
Få komponister har haft en så lykkelig opvækst som Felix Mendelssohn. Han blev født i Hamburg i 1809 i en velhavende og kunstinteresseret familie, der senere flyttede til Berlin. Det musikalske vidunderbarn Felix fik en bred uddannelse og kom på flerårige dannelsesrejser, bl.a. til Italien og England, hvor han blev modtaget med jubel. Senere blev han leder af det berømte Gewandhausorchester i Leipzig, og vores egen Niels W. Gade blev hans assistent.
Mendelssohn døde desværre som kun 38-årig i 1847, men hans vidunderlige, romantiske værker er forblevet publikumsfavoritter, herunder violinkoncerten og den skotske og den italienske symfoni samt ouverturerne med poetiske navne som En Skærsommernatsdrøm og Hebriderne.
På denne lørdag får du med mange musikeksempler et indblik i hans musikalske verden.

Kursusinfo
Hold: 1082
Startdato: lørdag d. 8. maj 2021
Slutdato: lørdag d. 8. maj 2021
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 16:00
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 8. maj 2021 Kl. 10:15 - 16:00
Sted: Folkeuniversitetet, Gammel Strand St. (Metro) Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet