- Forside >
- Program >
- Film, musik og teater >
- 1612
Film, musik og teater
Leonard Cohen - Udvalgte sange
Ved cand.mag. Lars Knudsen
I Leonard Cohens familie var der en sikker opfattelse af, at navnet Cohen betød præst. For Leonard Cohen var det således skæbnebestemt, at han skulle fortolke det guddommelige og udlægge Guds ord for menneskene.
Præst blev han aldrig, men gennem seks årtier skrev han mesterlige sange, der stillede spørgsmål til eksistensen, troen, Gud, kærligheden, krig, fred, samfundet og seksualiteten.
I tre forelæsninger skal vi lytte til nogle af Cohens største sange og diskutere, hvilke spørgsmål de stiller til lytteren. Vi skal undersøge og fortolke, hvilke sammenhænge, der er mellem Cohens liv og kunst, samt hvordan hans stil udvikler sig fra slutningen af 1960'erne og frem til hans sene gennembrud i slutningen af 1980'erne samt hans genkomst som alfaderlig figur i 2000'erne og 2010'erne.
Forelæsningerne har vægt på Cohens tekstunivers.

Holdinfo
Hold: 1612
Startdato: torsdag d. 13. april 2023
Slutdato: torsdag d. 27. april 2023
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 3 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 13. april 2023 Kl. 16:15 - 18:00
torsdag d. 20. april 2023 Kl. 16:15 - 18:00
torsdag d. 27. april 2023 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Folkeuniversitetet, Gammel Strand St. (Metro), Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet
UdsolgtFå besked hvis der bliver plads
Indtast din e-mail, og du vil få besked, hvis der kommer afbud eller der åbnes op for flere pladser.