- Forside >
- Program >
- Filosofi og idéhistorie >
- 1210
Filosofi og idéhistorie
Den menneskelige bevidsthed
Ved lektor em., dr.phil. Jan Faye, KU
Hvis vi vil forstå, hvad det vil sige at være menneske, kommer vi ikke uden om at beskæftige os med den menneskelige bevidsthed.
Det er bevidstheden, der gør os til dem, vi er. Vores bevidsthed er afgørende for, at mennesker har udviklet alt fra redskaber og maskiner til kunst og videnskabelige teorier. Det er også bevidstheden, der gør, at nogle ting er vigtige for os - at vi har drømme og håb. Når vi prøver at forstå andre menneskers tanker og hensigter, prøver vi at forstå det, der foregår i deres bevidstheder. Og det er med vores bevidsthed, at vi prøver at forstå, hvad bevidstheden er.
Blandt filosoffer og forskere er der meget lidt enighed om, hvad vi egentlig skal forstå ved ’bevidstheden’, og der findes et hav af forskellige teorier, der kommer med hvert deres bud. Denne forelæsningsrække dykker ned i den gådefulde bevidsthed og belyser bevidsthedsproblemet fra flere forskellige perspektiver: de klassiske problemstillinger, de mest udbredte moderne teorier og den moderne kognitions- og hjerneforskning.
Forelæsningsrækken tager afsæt i Jan Faye og Asger Kirkeby-Hinrups bog Moderne bevidsthedsfilosofi (Gads Forlag/Nord Academic, 2022).

Holdinfo
Hold: 1210
Startdato: torsdag d. 9. februar 2023
Slutdato: torsdag d. 2. marts 2023
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 4 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 9. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 16. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 23. februar 2023 Kl. 18:15 - 20:00
torsdag d. 2. marts 2023 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.22 (bygning 7, opgang A)