Filosofi og idéhistorie

Grundmodul 4 - Fra Descartes til Kant

Ved BA Claus Christoffersen

Perioden 1600-1800 er fornuftens og oplysningens tidsalder. Naturvidenskaben undsiger autoriteterne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer i Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, navnlig den franske revolution, ryster Europa.

Samfundstænkningen ser samfundet som en kontrakt mellem frie og lige individer. Rationalitet og oplysning fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro.

Grundlaget for det hele er Descartes’ påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er jeg”), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft som nøglen til erkendelse og frihed kulminerer i Kants filosofi. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale europæiske værdisæt.