Filosofi og idéhistorie

Stoicisme, epikuræisme, skepticisme

Ved mag.art., ph.d. Martin Pasgaard-Westerman

I forlængelse af Platon og Aristoteles flyttedes fokus i den græske filosofi mod ’det gode liv’. I denne nye tid, hellenismen, stod individet i centrum. Det enkelte menneskes plads i den politiske verden, forholdet til de andre og ikke mindst muligheden for at leve et lykkeligt liv blev udgangspunkt for de filosofiske undersøgelser i stoicismen, epikuræismen og skepticismen.

I stoicismen betonedes fornuften og dyden som midler til sjælefred (ataraxia). Mens stoikerne så den højeste lykke i besindig upåvirkethed, satte epikuræerne ’det højeste gode’ i den lystfølelse, der er videst muligt fri for smerte. Endelig argumentede skeptikerne for, at sjælefred opnås ved en skeptisk indstilling, der giver afkald på og undgår absolutte og dogmatiske perspektiver.