Thomas Hobbes' Leviathan

Ved mag.art., ph.d. Martin Pasgaard-Westerman

Hobbes’ (1588-1679) hovedværk Leviathan (1651) er et mesterværk indenfor den politiske filosofi og har som intet andet værk præget den politisk-filosofiske debat. Den engelske borgerkrig (1642-51) er baggrunden for Hobbes’ hypotese om en naturtilstand, en alles krig mod alle, hvor hverken ret/uret eller godt/ondt eksisterer. Ud fra en blændende karakteristik af menneskets grundmotiver, nemlig driften til selvopholdelse og ønsket om et glædeligt liv, formulerer han teorien om en samfundspagt, der undgår krigstilstanden.

Muligheden for et menneskeligt fællesskab udledes fra begreberne om en naturret: Enhvers ret til med alle midler at opretholde sit eget liv, og en fundamental naturlov: At tilstræbe fred. Men Leviathan er mere end politisk teori. Den er et overflødighedshorn af erkendelsesteoretiske, sprogfilosofiske og religionsfilosofiske refleksioner, der viser Hobbes som en enestående dybsindig iagttager af mennesket.

Litteratur: Hobbes: Leviathan (Informations Forlag, 2008).