Viljens mysterium: Om menneskets magt og afmagt

Ved ekstern lektor, ph.d. Kasper Lysemose, KU

Ved kristendommens begyndelsen erfarede Paulus, at “det gode jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, jeg ikke vil, det gør jeg”. På højdepunktet af den europæiske oplysning erklærede Kant, at “intet kan siges at være uforbeholdent godt andet end en god vilje”. Foran tærsklen til 2. verdenskrig udbredte Leni Riefenstahl Hitlers nationalsocialisme i propagandafilmen Viljens triumf (1935).

Disse tre nedslag illustrerer, at den europæiske kultur har gennemgået dybe erfaringer med viljen. Og viljen former den dag i dag vores liv, f.eks. når vi tilskriver skyld og ansvar eller påtaler, at man jo "kan, hvad man vil". Alligevel er viljen forblevet et mysterium. I denne forelæsningsrække vil vi undersøge dette mysterium. Under hvilke omstændigheder blev begrebet om viljen skabt? Og hvad er det sidenhen blevet brugt til? 

Bemærk: Hannah Arendts bog Åndens liv (Klim, 2019), hvis anden del handler om viljen, anbefales – ikke som deltagelseskrav, men som baggrundslitteratur for kursister med interesse i at læse mere om emnet på egen hånd undervejs.

1. Aristoteles om menneskets magt 

2. Augustin om viljens synd

3. Aquinas om vilje og forstand 

4. Kant om viljens lov

5. Kierkegaard om viljens enhed

6. Nietzsche om overmenneskets vilje-til-magt