1040 > Historie

HISTORIE - D-dag 75 år - hvad betød én dag for hele Anden Verdenskrig?

Ved direktør, cand.mag. Torsten Granov, Cultours, militærhistoriker, kommandør Poul Groos, major, cand.mag. Niels Klingenberg Vistisen og cand.mag. Jakob Kjærsgaard

I år er det 75 år siden verdenshistoriens største landgangsoperation fandt sted, da 100.000 allierede soldater landede på Normandiets kyst, som var stærkt forsvaret af den tyske Atlanterhavsvold. 2. Verdenskrigs afgørelse afhang af denne dag, og meget ville have været anderledes, hvis ikke den var lykkedes.

I denne forelæsningsrække vil D-dag 6. juni 1944 blive sat i perspektiv med hele 2. Verdenskrig. De enorme forberedelser viser, hvor meget der blev sat ind på, at dagen blev en succes. På selve dagen afhang alt af soldaterne, der gik i land, og stod ansigt til ansigt med fjenden.

Der deltog hundredevis af danske søfolk, hvor de individuelle historier beskriver landgangen, og det samlede antal siger noget om operationens størrelse. Efter selve landgangen var vejen til Berlin og krigsafslutningen langsom og møjsommelig gennem Europa og vinteren 1944-1945.

  1. Forberedelserne til D-dag - operation Neptune og Fortitude (PG)
  2. D-dag 6. juni 1944 - landgangen i Normandiet (NKV)
  3. Danske søfolk i allieret tjeneste på D-dag (JK)
  4. Hvad betød D-dag for 2. Verdenskrig? (TG)

 

Ledige pladser
Tidspunkt4 torsdage
D. 07-11-19 - 28-11-19
Kl. 12:15 - 14:00
UndervisningsstedFolkeuniversitetet, Gammel Strand St. (metro) Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: AuditorietPris:Kr. 460,-
Personer der skal tilmeldes
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Information om cookies