1077 > Kunst, arkitektur og design

Kunst, arkitektur og design - Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab

Ved museumsinspektør, cand.mag. Camilla Klitgaard Laursen, Den Hirschsprungske Samling, museumsinspektør, ph.d. Rasmus Kjærboe, Ribe Kunstmuseum og cand.mag. Rikke Zinck Jensen

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var kunstner, underviser og selskabsmenneske. Han uddannede en hel generation af malere og er kendt for sine farvestrålende malerier af det italienske landskab og folk fra bjerglandsbyen Civita d'Antino samt skildringer af Christian 4.'s datter Leonora Christina. Men Zahrtmann malede også andre stærke, historiske kvinder og nøgne, muskuløse mænd i farverige scener med stor fortælleglæde.

Til denne forelæsningsrække kan du komme tæt på en af de mest betydningsfulde danske kunstnere omkring århundredeskiftet. Vi vil dykke ned i kunstnerens liv og tid og se på kendte, men også mindre kendte sider af hans værk. Den Hirschsprungske Samlings store særudstilling Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab er afsæt for forelæsningerne, og det vil være muligt at se udstillingen, da forelæsningerne finder sted i museets smukke rammer. 

1. En farverig lærermester - introduktion til Zahrtmann og hans tid (CKL)

2. Liv, værk og hjemsted - et queer portræt af Kristian Zahrtmann (RK)

3. Alternative kvinder i Kristian Zahrtmanns historiemaleri (RZJ)

 

Foto: Kristian Zahrtmann: Dronning Kristina i Palazzo Corsini, 1908. Statens Museum for Kunst

Ledige pladser
Tidspunkt3 mandage
09-03-20 - 23-03-20
kl. 10:15 - 12:00
UndervisningsstedDen Hirschsprungske Samling Stockholmsgade 20, 2100 Kbh. Ø Pris:Kr. 710,-
Personer der skal tilmeldes
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Information om cookies