1004 > Kunsthistorie, arkitektur og design

KUNSTHISTORIE, ARKITEKTUR OG DESIGN - Mesterarkitekter i verdensklasse

Ved arkitekt MAA Karin Skousbøll og arkitekt MAA Flemming Skude

Hvad ville Sydney være uden sit operahus, og hvad ville Bilbao være uden sit Guggenheim-museum? Store arkitekter sætter sig blivende spor med uforglemmelige bygningsværker. Med bygningsværker, der ikke alene brillerer med nyhedsværdi og nytænkning, men som undertiden når den højeste rangorden ved at indskrive sig i den internationale kulturarv.

Forelæsningerne vil tegne et billede af de seneste 100 års arkitekturhistorie ved at portrættere seks mesterarkitekter og deres respektive værker, som både var højdepunkter i den tid, de blev skabt, og stadig står som kulturelle fyrtårne, der udfordrer, inspirerer og fascinerer os.        

  1. Louis Kahn (1901-1974) (FS)
  2. Jørn Utzon (1918-2008) (FS)
  3. Le Corbusier (1887-1965) (KS)
  4. Alvaro Siza Viera (f. 1933) (KS)
  5. Frank Gehry (f. 1929) (FS)
  6. Bjarke Ingels (f. 1974) (KS)

 

Læs om Karin Skousbøll her

Læs om Flemming Skude her

Ledige pladser
Tidspunkt6 mandage
D. 02-09-19 - 07-10-19
Kl. 18:15 - 20:00
UndervisningsstedFolkeuniversitetet, Gammel Strand St. (metro) Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: AuditorietPris:Kr. 690,-
Personer der skal tilmeldes
0
Indhold af indkøbskurv
Gå til kassen
Synergi Webbureau Reklamebureau
Information om cookies