1045 > Litteratur og sprog

LITTERATUR OG SPROG - Thomas Manns Josef og hans brødre, bind 3

Ved cand.mag., formand Morten Dyssel, Det Danske Thomas Mann Selskab

Den bibelhistoriske roman Josef og hans brødre (1933-1943) regnes i stigende grad for at være den tyske forfatter Thomas Manns litterære hovedværk, skønt den længe har stået i skyggen af moderne romanklassikere som Trolddomsbjerget og Doktor Faustus.

I fem forelæsninger gives en tekstnært funderet gennemgang af tetralogiens tredje bind, Josef i Egypten, med særligt fokus på funktionen og betydningen af romanens mange mytopoetiske referencer.

Det gamle Egypten, som Josef 'rejser ned' til, er på den ene side en højt civiliseret kultur, men på den anden side et mytisk dødsrige, som for sin part er nært beslægtet med underverdensforestillingen i babylonisk, græsk, romersk, jødisk og kristen tradition. Josefs 'helvedfart' rummer dog i sig samtidig en karrieremæssig 'himmelfart' i Potifars hus.

Deltagerne bedes fremskaffe følgende bog: Thomas Mann: Josef i Egypten (2018, Gyldendal) Bemærk, bogen er pt udsolgt fra forlaget, men nyt oplag er på vej. Den kan evt. købes som e-bog eller lånes på biblioteket.


Oplev også Morten Dyssel på:

Hold 1147 Kafkas forfatterskab med udgangspunkt i Processen

Hold 1044 Daniel Kehlmanns forfatterskab

Lukket for tilmelding
Tidspunkt6 TIRSDAGE
Kl. 18:15 20:00
(12/2/2019-19/3/2019)
UndervisningsstedSøndre Campus - Njalsgade 76, 2300 Kbh S - Islands Brygge St. (Metro)- 4B.2.58 (bygning 4B, 2. sal)Pris:Kr. 690,-
Synergi Webbureau Reklamebureau
Information om cookies