Antikken

Romerriget: Kampen for overlevelse. Fald i vest - fremgang i øst (B)

Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, mag.art. Ulla Rald og cand.mag. Sebastian M. Andersen

Rom faldt ikke på en dag! Riget var længere om at falde, end mange var om både at opstå og falde. ”Gladiatorkejseren” Commodus (180-192) var begyndelsen til enden. Epidemier, klimaforandringer og folkevandringer gav et stigende pres, og provinser som Britannien og Palmyra løsrev sig.

Nye religioner opstod, og økonomien knagede i fugerne. Konstantin den Store flyttede i 330 hovedstaden til Byzans, det senere Konstantinopel, rigets nye centrum med paladser og kirker som Hagia Sofia. Det Østromerske, byzantinske, rige udviklede sig med handlekraftige kejsere. Theodosius indførte kristendommen, og ved hans død i 395 blev Romerriget endelig delt i øst og vest. Der kom en vis stabilitet, men Rom selv blev erobret og plyndret i 410, og den sidste romerske kejser i vest blev afsat i 476.