Ved lektor, ph.d. Jan Gustafsson, lektor, ph.d. Julio Jensen og professor, dr.phil. Morten Rievers Heiberg, alle fra KU
D. 12. oktober 1492, dagen hvor Columbus gik i land i Bahamas, var i dobbelt forstand begyndelsen på en ny verden. Det var nemlig ikke blot europæernes opdagelse og omkalfatring af en ny verdensdel, der blev igangsat, men også indledningen til en epoke, som fundamentalt skulle forandre Spanien og det øvrige Europa og indvarsle den moderne verden.
I denne forelæsningsrække skal vi studere den mangefacetterede proces, som begyndte i 1492 og som på mange måder stadig former vores verden i dag. Vi skal se på selve erobringen og koloniseringen af ’Den Nye Verden’ og på spørgsmålet om Europas verdensbillede før og efter mødet. Vi skal se på datidens og nutidens diskussioner af menneskerettigheder, slaveri, utopi, nation og race, på kolonialitet og oprindelige kulturers modstand og overlevelse i en eurocentrisk verdensorden.
1. Introduktionsforelæsning: Konsekvenserne af mødet på begge sider af Atlanten – en ny verden skabes (JG)
2. Columbus, las Casas forsvar for ”los indios” og Spaniens forståelse og forhandling af mødet (JJ)
3. Kolonitiden og de nye, multikulturelle samfund (JJ)
4. Møde og kolonisering dengang og i dag - nye teorier og forståelser af den ”evige koloni” (MRH)
Holdinfo
Hold: 1004
Startdato: tirsdag d. 7. april 2026
Slutdato: tirsdag d. 28. april 2026
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 4 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 7. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 14. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 21. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 28. april 2026 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 Kbh. S Lokale: 15A.2.13 (bygning 15, 2. sal)
Pris: Kr. 560,-
Se mere