OBS: Mandag d. 17. januar åbner vi igen for undervisning og personlig betjening. Der er krav om coronapas og mundbind. Læs mere
Kurv
0
Historie

Danmark og korstogene (1050-1650)

Ved museumsdirektør, ph.d. Janus Møller Jensen, Dansk Jødisk Museum

Korstogenes historie har ikke fyldt meget i Danmarkshistorien. Det er imidlertid blevet klart, at korstogene var lige så uadskilleligt fra den luft, man indåndede i Danmark i middelalderen og renæssancen som i det øvrige Europa. Danskere deltog i korstogene til det Hellige Land, de fik stor betydning for opfattelsen af de krige, som de danske konger førte i Østersøområdet, og korstogene var en vigtig del af både det politiske og religiøse liv i Danmark. Samtidig blev korstogene en vigtig den af den nationale historieskrivning og identitet.

I begyndelsen af 1600-tallet omtalte den franske diplomat og historiker Jacques Bongar ligefrem Danmark som en af alle tiders største korstogsnationer ved siden af England, Tyskland og Frankrig.

Forelæsningsrækken vil på baggrund af to årtiers ny dansk korstogsforskning gennemgå korstogenes historie og betydning både i middelalderen og renæssancen længe efter Reformationen angiveligt skulle have bragt korstogene til ophør i Danmark.

  1. Hvad er et korstog?
    Debatten har raset blandt historikerne særligt i de sidste snart fire årtier. Var det kun ekspeditioner til det Hellige Land eller tæller krige på andre fronter f.eks. i Østersøen med? Men hvad mente man egentlig i middelalderen, at et korstog var? 

  2. Danmark og de første korstog 
    Da Pave Urban 2. prædikede det første korstog i 1095, drog flere danske hære mod Jerusalem. Kort efter blev korstogene vendt mod de hedenske nabofolk i Østersøområdet. Vi stiller skarpt på de danske korstog til det Hellige Land indtil begyndelsen af 1300-tallet

  3. Korstogene i Østersøen 
    Allerede før det første korstog førte den danske konge krige mod de hedenske vendere i Østersøområdet, hvor krigerne modtog løfter om åndelige privilegier. I løbet af 1100 og 1200-tallet blev der skabt et dansk imperium som følge af en stribe korstog mod øst, hvor også Dannebrog angiveligt skulle være faldet fra himlen

  4. Korstog i senmiddelalderen 
    Korstogene havde fortsat en kæmpe betydning i Danmark i senmiddelalderen. Danskere deltog i korstogene vendt mod det osmanniske imperium, og støttede dem både gennem gudstjenesten og med pengebidrag i stor stil på alle niveauer af samfundet. Korstogene fik samtidig stor politisk betydning både i de internationale relationer og i den interne kamp om magten mellem de nordiske riger, særligt mellem Danmark og Sverige, helt frem til Reformationen

  5. Protestantiske korstog 
    Selvom reformationen gjorde op med pavens rolle som kirkens overhoved og med hele afladstanken, så betød det ikke, at tanken om at føre krig mod islam eller at denne krig kunne lede soldaten til frelsen forsvandt. Tværtimod så blev det en integreret del af den luthersk evangeliske tro og samtidig opdyrkedes en udtalt national korstogsfortid, hvor en række nationale symboler blev direkte ført tilbage til Danmarks deltagelse i korstogene. Det skulle vise, at Danmark altid havde haft en central rolle i at kæmpe for forsvaret for og udbredelsen af den kristne tro. Det ændrede sig først i midten af 1600-tallet. Men hvordan og til hvad?
Danmark og korstogene (1050-1650)

Kursusinfo

Hold: 1012

Startdato: onsdag d. 9. marts 2022

Slutdato: onsdag d. 6. april 2022

Tidspunkt: Kl. 10:00 - 11:45

Varighed: 5 onsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 9. marts 2022 Kl. 10:00 - 11:45
2. undervisningsgang
onsdag d. 16. marts 2022 Kl. 10:00 - 11:45
3. undervisningsgang
onsdag d. 23. marts 2022 Kl. 10:00 - 11:45
4. undervisningsgang
onsdag d. 30. marts 2022 Kl. 10:00 - 11:45
5. undervisningsgang
onsdag d. 6. april 2022 Kl. 10:00 - 11:45

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: Lokale 105 (1. sal)

Pris: Kr. 650,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.