Folkeuniversitetet holder lukket onsdag d. 7/6
Kurv
0
Historie

Danmarkshistorien - i et europæisk perspektiv. Fra oldtiden til i dag

Ved lektor, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, Professionshøjskolen Absalon

Danmarks historie har lige siden oldtiden været præget af udviklingen i det øvrige Europa. Både de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle påvirkninger udefra har haft afgørende indflydelse på Danmark.

I tre forelæsninger sætter Lars Hovbakke Sørensen fokus på, hvordan Europas historie siden stenalderen og frem til 2023 har påvirket Danmarks historie. Han gennemgår nogle af de vigtigste udviklinger og milepæle i Danmarks historie – men hele tiden set i et europæisk perspektiv.

Hvorfor blev landbruget først indført i Danmark omkring 4.200 f.Kr., når man havde kendt til det i Mellemeuropa i flere tusinde år før dette tidspunkt? Hvilken betydning fik udviklingen af Frankerriget i 600-, 700- og første del af 800-tallet for udviklingen af dansk sprog og kultur? Hvordan påvirkede de politiske forhold i Det Tysk-romerske Rige skabelsen af Kalmarunionen i 1397? Hvordan fik Krimkrigen betydning for Danmarks nederlag i 1864? Og hvad betød Danmarks optagelse i EFTA for udviklingen af dansk madkultur i 1960’erne? Det er spørgsmål som disse, der vil blive belyst i forelæsningsrækken, der bygger på Lars Hovbakke Sørensen bog En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag.

1. Oldtiden og middelalderen: Danmarks historie frem til 1523

2. Ind i moderne tid: Danmarks historie 1523-1864

3. En lille nationalstat i en stor verden: Danmarks historie 1864-2023

Danmarkshistorien - i et europæisk perspektiv. Fra oldtiden til i dag

Holdinfo

Hold: 1012

Startdato: torsdag d. 28. september 2023

Slutdato: torsdag d. 12. oktober 2023

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 3 torsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
torsdag d. 28. september 2023 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
torsdag d. 5. oktober 2023 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
torsdag d. 12. oktober 2023 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Njalsgade 74-76, 2300 Kbh. S Lokale: 4B.2.58 (bygning 4B, 2. sal)

Tilmelding åbner 12/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.