Ved ph.d. Torben Svendrup
Gennem tre forelæsninger præsenteres sider af dagliglivet i dansk senmiddelalder (1350-1536). Det er en kulturhistorisk forelæsningsrække, hvor målet er at kaste lys over almindelige menneskers liv i dansk senmiddelalder. Der vil blive fokuseret på tre vigtige emner: arbejdet, forholdet mellem de to køn og livet i byerne. Men også emner som religion, overtro og ikke mindst mad og drikke vil være en del af forelæsningerne.
Forelæsningerne bygger på såvel skriftlige som ikke-skriftlige kilder. Ikke mindst de danske kalkmalerier i landsbykirkerne er vigtige kilder til dagliglivet. En lang række nye tolkninger af kalkmalerierne vil blive fremlagt ved forelæsningerne.
1. Arbejde og fest. Der skabes en rekonstruktion af dagliglivet for bonden og hvordan højtiderne blev fejret. I denne forelæsning behandles også bondens tro på Gud, helgener, Lucifer og troldkællinger.
2. Den kærlighed. I denne forelæsning ser vi på forholdet mellem kønnene. Trolovelse og ægteskabet. Kirke og ægteskab. Kærligheden udenfor ægteskabet. Hvor og hvordan mødtes de to køn.
3. Bylivet. Der skabes en rekonstruktion af, hvordan dagligdagen kunne have set ud for en smed. I byen møder vi ud over smeden, købmanden, natmanden, bøddelen, galgefuglen og de prostituerede.

Kursusinfo
Hold: 1010
Startdato: tirsdag d. 27. september 2022
Slutdato: tirsdag d. 11. oktober 2022
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 27. september 2022 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 4. oktober 2022 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 11. oktober 2022 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)
Pris: Kr. 390,-