Deir el-Medina Faraos gravarbejdere

Ved cand.mag. Louise Alkjær og cand.phil. Mette Gregersen

Deir el-Medina på Nilens vestbred er det mest veldokumenterede sted i Det gamle Ægypten og en nøgle til at forstå datidens samfund. Her er der fundet i titusindvis af tekster fra de godt 500 år, landsbyen var beboet. Byen husede de eminente gravarbejdere, kunstnere og skrivere, som stod bag konge-, dronninge- og prinsegrave i perioden Ny Rige (1550-1070 f.v.t.).

Vi kan identificere mange af beboerne, udpege deres huse og grave og få et fantastisk indblik i dette samfund lige fra arbejdsforhold og dagligliv over religiøse forestillinger til indbyrdes stridigheder. Historiens første strejke fandt sted her, og da udplyndringer af gravene i slutningen af perioden intensiveredes, resulterede det i juridiske processer med domfældelse og strenge straffe.

Tiden efter Ny Rige var en urolig periode, og folk flyttede efterhånden fra byen. Dels var byen svær at beskytte mod f.eks. røverbander fra ørkenen, dels holdt de ægyptiske konger op med at anlægge grave i Kongernes Dal.

Over fire forelæsninger belyser vi Deir el-Medina gennem det enestående kildemateriale og ser også nærmere på de kongelige grave og deres udsmykning.