Ved kommandør og militærhistoriker Poul Grooss
Officielt har Danmark haft en flåde siden 1510. Kongemagtens anvendelse af magt på havet går dog væsentligt længere tilbage i historien, og vikingernes angreb på klostret i Lindisfarne (Holy Island) ud for Northumberlands kyst i året 793 kunne være et godt udgangspunkt. Efter vikingetiden blomstrede søhandel og fiskeri, hvilket medførte både pirateri og krav om beskyttelse. Hermed udvikledes flåderne, og kongerne ønskede monopol på sejlads og handel, hvilket medførte krige. Søfartsnationerne ønskede fri sejlads.
Danmarks store flåde muliggjorde opdagelsesrejser og handel i fjerne områder. Danmarks neutrale status i 1700-tallet medførte enorme indtægter, men det gik galt i 1801 og i 1807, hvorefter Danmark ikke længere var en stormagt. I Nordatlanten har flåden varetaget rigets interesser i århundreder. Flåden var stor nok til at holde Danmark uden for 1. Verdenskrig, men ikke stor nok til at holde Danmark uden for den næste krig. Herefter fulgte Den Kolde Krig og senere Danmarks deltagelse i piratbekæmpelse øst og vest for Afrika samt ændrede vilkår i de arktiske områder.

Holdinfo
Hold: 1018
Startdato: onsdag d. 25. oktober 2023
Slutdato: onsdag d. 1. november 2023
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 2 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 25. oktober 2023 Kl. 16:15 - 18:00
onsdag d. 1. november 2023 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Folkeuniversitetet, Gammel Strand St. (Metro), Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet
Tilmelding åbner 12/6 kl. 10
Læs mere om
Poul Grooss