Ved ph.d. Dan H. Andersen
Alle kender til den uhyrlige transatlantiske slavehandel, hvor 12-13 millioner afrikanere blev transporteret over Atlanterhavet til Amerika. Mindre kendt er det, at mellem 1500 og 1830 blev måske en million kristne europæere taget som slaver og transporteret til de nordafrikanske stater Algier, Tunis, Tripolis og Marokko.
De kristne slaver blev taget ved opbringelse af handelsskibe og ved raids på kysterne - primært i Italien og Spanien, men der var også enkelte raids i Nordeuropa, herunder England, Irland og Island. Forskere har regnet sig frem til, at 3-5000 danskere og nordmænd endte som slaver i Nordafrika, hvor en meget stor del af dem døde.
Denne lørdag vil vi studere dette oversete kapitel af slaveriets historie. Vi belyser selve slavetagningen, de slavetagnes tilværelse i Nordafrika, løskøbelsen og erindringer om livet som slave i Nordafrika. Vi ser også på, hvordan det endte med, at Danmark i midten af 1700-årene endte med at betale de nordafrikanske stater løsepenge for at lade skibe under Dannebrog i fred.
Program
12.15-14.00: Forelæsning inkl. kort pause
14.00-14.30: Pause
14.30-16.15: Forelæsning inkl. kort pause
Holdinfo
Hold: 1019
Startdato: lørdag d. 21. november 2026
Slutdato: lørdag d. 21. november 2026
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:15
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 21. november 2026 Kl. 12:15 - 16:15
Sted: Domkirkens Hus, Fiolstræde 4, 1171 København K Lokale: Gymnastiksalen, st. (indgang via gården)
Pris: Kr. 360,-
Se mere