Ved museumsinspektør, ph.d. Kristoffer Schmidt, Den Kongelige Samling
Caroline Mathilde er en af de mest omdiskuterede personer i danmarkshistorien, og centrum i en af de mest dramatiske og betydningsfulde skandaler: Hendes affære med Johann Friederich Struensee, Christian d. 7.s magtfulde livlæge. Alligevel fremstår hun også i dag som et mysterium - en hovedrolle, der aldrig for alvor selv er kommet til orde, men altid er blevet brugt til at fortælle andres historier.
Over tre forelæsninger går vi tæt på Caroline Mathilde, hendes liv og de myter, der har hersket omkring hende. Fra opvæksten i England inden det tumultariske og dysfunktionelle ægteskab med Christian d. 7., med hvem hun blev gift da hun var 15 år, over forholdet til den karismatiske, kontroversielle og fremsynede Struensee og frem til hendes landsforvisning og død.
Ikke mindst ser vi på hendes eftermæle og de mange skildringer af hendes personlighed, liv og virke som dronning i faglitteratur, romaner, teaterstykker og på film. Vi ser på nogle af de mest sejlivede myter fra særlig populærfortællingerne om dronningen og afdækker samtidig, hvorfor de virkelige begivenheder ofte ignoreres til fordel for reproduktion af myten.
Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i Den Kongelige Samlings særudstilling Caroline Mathilde - Rytteren, friheden, faldet og prisen indbefatter entré til udstillingen.
1. Fra britisk prinsesse til dansk dronning
2. Affæren, faldet fra tronen og hvad der gik galt
3. Caroline Mathilde og myterne
Holdinfo
Hold: 1043
Startdato: mandag d. 2. marts 2026
Slutdato: mandag d. 16. marts 2026
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 3 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 2. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
mandag d. 9. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
mandag d. 16. marts 2026 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård 5, 1218 Kbh. K Mødested: Indgang via Dronningeporten, repræsentationslokale
Pris: Kr. 495,-
Se mere