Ved projektansat forsker og kurator, ph.d. Lene Bøgh Rønberg, seniorforsker, ph.d. Tina Langholm Larsen og ph.d.-stipendiat Hans Fabricius-Rahbek, alle fra Frederiksborg Nationalhistorisk Museum
Genskabelsen af Christian d. 4.s monumentale serie af vævede tapeter i Frederiksborgs riddersal i årene 1901-1928 byder på en unik, sammenvævet historie om national identitet, kvindeligt entreprenørskab og en ny blomstringstid for et enestående kunsthåndværk.
De oprindelige gobeliner var, som store dele af slottet og dets inventar, gået tabt under slotsbranden i 1859. Med genskabelsen indledtes en ny epoke i dansk vævekunst, hvor skønvirkeperiodens kunstnere og kunsthåndværkere engagerede sig i den historiske udtryksform, og som trækker tråde til nutidens store interesse for håndarbejde.
Samtidigt rykkede kvindesagen ind på Frederiksborgs vævestuer, der blev drevet som moderne virksomheder af entreprenante kvinder. Da gobelinerne kunne ophænges i slottets riddersal i 1928, bød de ikke længere blot på kongelig iscenesættelse, men fremstod også som nationale monumenter, der skabte dialog om dansk identitet.
Forelæsningsrækken er blevet til i anledning af særudstillingen Gobelin – I tråd med tiden, som vises i Riddersalen og tilstødende lokaler på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum i 2026.
Holdinfo
Hold: 1041
Startdato: tirsdag d. 5. maj 2026
Slutdato: tirsdag d. 19. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 16:00 - 17:45
Varighed: 3 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 5. maj 2026 Kl. 16:00 - 17:45
tirsdag d. 12. maj 2026 Kl. 16:00 - 17:45
tirsdag d. 19. maj 2026 Kl. 16:00 - 17:45
Sted: Frederiksborg Nationalhistorisk Museum Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød Lokale: Rosen
Pris: Kr. 420,-
Se mere