Heksejagt Trolddomsforfølgelserne i det tidlige moderne Danmark

Ved professor, ph.d. Louise Nyholm Kallestrup, SDU

For 400 år siden vandrede Djævelen frit omkring i Danmark. Det vidste man, for i de sidste tider frem mod Dommedag ville Djævelen husere i menneskenes verden for at hverve allierede til sit endelig opgør med Gud. Troldfolk var sådanne allierede, og i tiden frem mod Dommedag ville der være særligt mange af dem.

I perioden efter reformationen i 1536 frem til 1617 gik trolddom fra en forseelse blandt mange andre, beskrevet i både Bibelen og Jyske Lov, til at blive betragtet som en af de mest alvorlige forbrydelser et menneske kunne begå. Trolddom var en trussel både mod ens nabo og mod selve riget, og allervigtigst en forbrydelse mod Gud.

I et lokalsamfund byggede en trolddomsproces op over mange år, men år først den brød ud, kunne flere processer sprede sig som ringe i vandet, når de anklagede under tortur angav deres medskyldige. Troldfolk blev ikke kun set som en trussel mod bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje. 

Gennem konkrete retssager og andre kilder viser historieprofessor Louise Nyholm Kallestrup, hvordan kampen mod Djævelen og trolddom var en del af tidens tankegods. At forfølge og udrydde trolddom var for fortidens mennesker en brutal, men samtidig nødvendig praksis i et samfund, hvor politik og religion var vævet ind i hinanden.