OBS: Vi holder lukket for undervisning og personlig betjening til d. 7/2. Kursister og undervisere får direkte besked. Læs mere
Kurv
0
Historie

Hviderusland. Mødested for forskellige kulturer

Ved cand.mag. Jens Jørgen Nielsen

Hviderusland er kaldt Europas sidste diktatur. Siden 1994 har der kun været en præsident, Alexander Lukashenko. Valget i august førte til kæmpedemonstrationer og voldsom kritik fra vestlige lande. Men på trods af, at Hviderusland ligger tæt på os, og er et relativt overskueligt land – i modsætning til Rusland og Ukraine – så er konkret viden om landet ret begrænset i Danmark.

Landet har en ret flertydig og forvirrende historie. Hviderusland blev formelt først en stat for 100 år siden i forbindelse med den russiske revolution. Før da havde Hviderusland været under diverse stormagter: Især Litauen, Polen og den fælles Polsk-litauiske stat.

Senere har det været Rusland, som Hviderusland var underlagt. To ting har især karakteriseret Hviderusland. For det første har der historisk levet forskellige folkeslag, sprog og religioner, romersk-katolikker, ortodokse, jøder m.m. For det andet har det været en krigsskueplads for rigtig mange europæiske krige.     

  1. Fra storfyrst Vjateslav af Polotsk i 1000-tallet over storfyrstedømmet Litauen til den polsk-litauiske stat og det russiske imperium. Forskellige religioner og kulturer: Den ortodokse kristendom, den romersk-katolske kirke (og polsk indflydelse), jødedom m.m. frem til den russiske revolution i 1917. Vi vil også se på hviderussisk malerkunst (Især Marc Chagall og Ell Lissitzky)

  2. Indførelse af sovjetmagt og statsligramme for det hviderussiske folk (og sprog). Rædslerne: Stalinisme og 2. verdenskrig. Efterkrigstidens mønster-sovjetrepublik, der især excellerede inden for landbrug og landbrugsmaskiner. Perestrojka og katastrofen i Tjernobyl bidrog til at undergrave tilliden til sovjetmagten i Hviderusland

  3. Sovjetunionen blev opløst i Belovezhaja beliggende i den vestlige del af Hviderusland. I 1994 kommer A. Lukashenko til magten på et program vendt mod en hviderussisk elite, der følger Jeltsins lynprivatisering i Rusland. Stabiliteten har givet Lukashenko en betydelig opbakning og bidraget til at holde ham ved magten. Vi ser på etableringen af det som mange i Hviderusland opfatter som en succeshistorie, men også de svage punkter i modellen

  4. 2014-2021. Nye udfordringer, forholdet til Rusland, oppositionen. Oppositionen til Lukashenko: den nationalistiske opposition, de liberale kritikere, kirkens rolle, de unge uddannedes position. Præsentation af Svetlana Aleksejevitj, nobelpristager i litteratur

  5. Hviderusland i det geopolitisk spil – og et kig ind i fremtiden. Rusland og Hviderusland er i statsforbund og militær alliance sammen. Perspektiverne i et samarbejde med EU, Kinas rolle i Hviderusland? Måske kunne Hviderusland blive en bro til et bedre samarbejde mellem Rusland og Vesten?          
Hviderusland. Mødested for forskellige kulturer

Kursusinfo

Hold: 1015

Startdato: tirsdag d. 23. februar 2021

Slutdato: tirsdag d. 23. marts 2021

Tidspunkt: Kl. 18:00 - 19:45

Varighed: 5 tirsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 23. februar 2021 Kl. 18:00 - 19:45
2. undervisningsgang
tirsdag d. 2. marts 2021 Kl. 18:00 - 19:45
3. undervisningsgang
tirsdag d. 9. marts 2021 Kl. 18:00 - 19:45
4. undervisningsgang
tirsdag d. 16. marts 2021 Kl. 18:00 - 19:45
5. undervisningsgang
tirsdag d. 23. marts 2021 Kl. 18:00 - 19:45

Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: Lokale 105 (1. sal)

Pris: Kr. 650,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.