Ved cand.mag. Thomas Sehested
I 2023 bliver Indien verdens mest folkerige nation – og landet spiller en stigende rolle i verden. Gennem fire forelæsninger kommer du med på en hæsblæsende rejse gennem indisk historie og kultur, der er en af klodens mest komplekse – en rejse på 5000 år.
1. Storhed og forarmelse tur-retur. Indiske storriger har efterladt i 10.000-vis af prægtige monumenter, der vidner om en enorm velstand og for 400 år siden var Indien et af verdens rigeste områder. Men ved løsrivelsen fra Storbritannien i 1947 var landet et af de fattigste. Hvordan gik det så galt?
2. Identitet, modernitet og religion. Indien er et land af levende religioner. Det er arnestedet for både hinduisme, buddhisme, sikkhisme og jainisme og huser desuden verdens største religiøse mindretal: 180 mio. muslimer. Kan man tale om indisk identitet løsrevet fra religiøse forestillinger og traditioner?
3. Løsninger og udfordringer. Indien besidder enorme ressourcer, de økonomiske ambitioner er store, men udfordringerne står samtidig i kø. Verdens tredjerigeste er fx inder, mens 65% lever for under 15 kr. om dagen. Danmark har på forskellig vis spillet en rolle i den indiske udvikling. Hvad er Indien for et land i 2050, og hvilken betydning spiller Indien for Danmark?
4. Politik og selvbillede. Indien kaldes ofte ”Verdens største demokrati”. Alligevel står Indien geopolitisk på samme side som autoritære regimer i fx Rusland – mange mener ytringsfriheden i Indien er under pres. Hvad er baggrunden for det politiske system og måden indiske politikere optræder på?

Holdinfo
Hold: 1032
Startdato: lørdag d. 28. oktober 2023
Slutdato: søndag d. 29. oktober 2023
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:30
Varighed: lør-søn
Alle undervisningsgange
lørdag d. 28. oktober 2023 Kl. 10:15 - 14:30
søndag d. 29. oktober 2023 Kl. 10:15 - 14:30
Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: 105 (1. sal)
Tilmelding åbner 12/6 kl. 10