Ved Seniorforsker, cand.mag. Vivian Etting, Nationalmuseet og lektor, ph.d. Lars Bisgaard, SDU
Kalmarunionens dramatiske historie fik afgørende betydning for forholdet mellem de nordiske riger langt op i tiden. Dronning Margrete d. 1. var hjernen bag unionen og regnes som en af Nordens største regenter. Hun blev gift som lille pige med kong Håkon af Norge, og da sønnen døde, kun 17 år gammel, blev Margrete valgt som regent i både Danmark og Norge. Magtkampen i Norden endte med erobringen af Sverige, og i 1397 kunne hun fejre sin største triumf ved at samle de tre nordiske riger i Kalmarunionen.
Unionen kom til at vare i 126 år, men var præget af voldsomme stridigheder, der startede allerede under Erik af Pommern. Han endte med at blive afsat, og senere valgte Sverige deres egen konge. Resten af 1400-tallet var præget af krige mellem Danmark og Sverige, og Christian d. 2.s katastrofale regering endte med unionens opløsning. Stockholms blodbad i 1520 satte endeligt punktum for drømmen om et samlet Norden. Danmark og Norge forblev dog sammen gennem 400 år.
1. Dronning Margrete d. 1. og Kalmarunionens grundlæggelse (VE)
2. Stridighederne gennem 1400-tallet (VE)
3. Christian d. 2. og blodbadet i Stockholm (LB)

Holdinfo
Hold: 1006
Startdato: mandag d. 17. april 2023
Slutdato: mandag d. 1. maj 2023
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 3 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 17. april 2023 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 24. april 2023 Kl. 16:15 - 18:00
mandag d. 1. maj 2023 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: 101 (1. sal)
UdsolgtFå besked hvis der bliver plads
Indtast din e-mail, og du vil få besked, hvis der kommer afbud eller der åbnes op for flere pladser.