Kalmarunionen

Ved Seniorforsker, cand.mag. Vivian Etting, Nationalmuseet og lektor, ph.d. Lars Bisgaard, SDU

Kalmarunionens dramatiske historie fik afgørende betydning for forholdet mellem de nordiske riger langt op i tiden. Dronning Margrete d. 1. var hjernen bag unionen og regnes som en af Nordens største regenter. Hun blev gift som lille pige med kong Håkon af Norge, og da sønnen døde, kun 17 år gammel, blev Margrete valgt som regent i både Danmark og Norge. Magtkampen i Norden endte med erobringen af Sverige, og i 1397 kunne hun fejre sin største triumf ved at samle de tre nordiske riger i Kalmarunionen.

Unionen kom til at vare i 126 år, men var præget af voldsomme stridigheder, der startede allerede under Erik af Pommern. Han endte med at blive afsat, og senere valgte Sverige deres egen konge. Resten af 1400-tallet var præget af krige mellem Danmark og Sverige, og Christian d. 2.s katastrofale regering endte med unionens opløsning. Stockholms blodbad i 1520 satte endeligt punktum for drømmen om et samlet Norden. Danmark og Norge forblev dog sammen gennem 400 år.

1. Dronning Margrete d. 1. og Kalmarunionens grundlæggelse (VE)

2. Stridighederne gennem 1400-tallet (VE)

3. Christian d. 2. og blodbadet i Stockholm (LB)