Ved kommandør og militærhistoriker Poul Grooss
Christian d. 9.'s datter prinsesse Dagmar fik en bemærkelsesværdig skæbne, og hendes historie var ukendt for de fleste danskere indtil genbegravelsen i Rusland i 2006.
Efter en opvækst under beskedne kår i Danmark fik den nygifte prinsesse, forlovet med to forskellige russiske tronfølgere, et liv i ufattelig rigdom i Rusland. Hun antog navnet Maria Feodorovna. Da hendes svigerfar blev myrdet af anarkister, overtog hendes mand tronen. Familien var truet af revolutionære kræfter, og tsar-familien valgte at bo på et slot lidt uden for hovedstaden Sankt Petersborg, beskyttet af militære styrker.
Efter blot 14 år ved magten døde tsar Aleksander d. 3. pludseligt, og Maria Feodorovna blev enkekejserinde, men hun mistede ikke al indflydelse af den grund. Hendes søn overtog tronen.
Kejserindens liv var fyldt med drama, ulykker, intriger, dødsfald, mord, krig og revolutioner. Hør den spændende beretning om den danske kejserindes og hendes nære families usædvanlige historie og skæbne. Forelæsningsrækken er ledsaget af talrige illustrationer.

Kursusinfo
Hold: 1023
Startdato: tirsdag d. 8. november 2022
Slutdato: tirsdag d. 15. november 2022
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 14:00
Varighed: 2 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 8. november 2022 Kl. 12:15 - 14:00
tirsdag d. 15. november 2022 Kl. 12:15 - 14:00
Sted: Studieskolen, Gothersgade 14, 1. sal, 1123 København K Lokale: 105 (1. sal)
Pris: Kr. 260,-
Få pladser tilbage