Københavns lydhistorie 1750-1920

Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum

Københavns historie oplevet i et lyd- og sansehistorisk perspektiv. I to forelæsninger dykker museumsinspektør Jakob Ingemann Parby ned i byens lydoplevelser før og under industrialiseringen i 1800-tallet. Forelæsningsrækken udspringer af forskningsprojektet Lyden af Hovedstaden, der udføres i Københavns Museums regi i samarbejde med bl.a. Center for Dialektforskning på Københavns Universitet.

1. Guldalderens støj og stilhed: Under enevælden og i guldalderens København blev lyd og klager over støj brugt til at markere sociale rangforskelle. Men de gadehandlendes skrål, kuskenes piskesmæld, de rumlende vognhjul og gadedrengenes hujen blev også dyrket som en del af hovedstadens særlige kendetegn. Lyd (og stilhed) spillede også en vigtig rolle hos bl.a. garnisonen, i teatret og i byens forsorg og fængselsvæsen.

2. Industrialiseringens lydrevolution: I perioden 1850-1920 gennemlevede københavnerne en lydrevolution, der både omfattede helt nye lyde og støjniveauer fra industriens maskiner og fra den fremvoksende metropols trafikkaos og intensive sansebombardement. Samtidig oplevede de via fonografer, mikrofoner og ikke mindst telegrafer og telefoner nye måder at registrere, forstærke og transmittere lyd på, der ikke bare førte til nye lydoplevelser, men også til nye måder at lytte på.