Folkeuniversitetet holder lukket onsdag d. 7/6
Kurv
0
Historie

Middelalderens mysterier

Ved cand.mag. Anders Lundt Hansen

Trods moderne forskning og utallige arkæologiske udgravninger, er der stadig meget vi ikke ved, når det kommer til Europas fascinerende fortid. Gennem fire forelæsninger følger vi i forskernes fodspor, og ser hvordan de prøver at afdække historiske hemmeligheder: 

1. Nordboernes undergang. Var det kulde, havstigninger eller angreb fra inuit, der gjorde det af med de skandinaviske indbyggere i Sydgrønland? Spørgsmålet bliver diskuteret heftigt af forskerne, og har politiske undertoner. Nordboernes gamle område Kujataa er i dag UNHCR verdensarv, og en rejse dertil bringer også viden om nutidens Grønlandske samfund - og et smugkig ind i fremtiden. 

2. Runernes verden. De ældgamle tegn åbner en dør fra vores verden og til fortiden. Få hele historien om runerne, fra da de blev opfundet for næsten 2000 år siden, og hør hvordan de var i brug på alt fra storslåede monumenter til grafittier og dagligdagens tekstbeskeder langt op i historien. 

3. Tempelriddernes hemmelighed. Fra den beskedne begyndelse, som en sammenslutning af asketiske krigermunke, til en position som middelalderens mest brutale og effektive stødtropper. Tempelridderne eksisterede i små 200 år, og de udviklede et velhavende, velorganiseret bureaukrati, med økonomisk og militær magt, der spandt over et helt kontinent. Da ordenen blev opløst gik fortællingerne om tempelridderne ikke i graven med de grusomt henrettede ledere. I stedet har de spøgt i fantasiens og sammensværgelsernes verden. Hvad er fup og hvad er fakta i historien om de sagnomspundne riddere med det røde kors på brystet? Og hvordan sorterer man i de talrige fortællinger? 

4. Kong Arthur og myterne om det runde bord. Der er en kerne af sandhed i de storslåede myter om kong Arthur og hans riddere af Camelot. Men der er også mange fælder og falske forestillinger på vejen derind. Eventyr og gåder venter på denne ridderfærd tilbage gennem Europas historie og ældste litteratur. 

Middelalderens mysterier
Kong Arthur og ridderne af det runde bord (ca. 1405-7)

Holdinfo

Hold: 1013

Startdato: tirsdag d. 19. september 2023

Slutdato: tirsdag d. 10. oktober 2023

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 4 tirsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 19. september 2023 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 26. september 2023 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
tirsdag d. 3. oktober 2023 Kl. 18:15 - 20:00
4. undervisningsgang
tirsdag d. 10. oktober 2023 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)

Tilmelding åbner 12/6 kl. 10

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.