OBS: Tilmeldingen til efterårets hold er åben! Læs mere
Kurv
0
Historie

Ørstedsparken - en roman fra romantikkens tid (B)

Ved mag.art. Wolfgang Karl

Ørstedparken er en del af Københavns gamle forsvar og den militære struktur kan stadig identificeres – hvis man vil. Men det er vel bedre at nyde den romantiske stemning: Flotte gamle træer, dejlige perspektiver, helt naturligt og nøje planlagt – typisk for det man kalder ”en engelsk have” fra 1800-tallet, romantisk og moderne: den fine bro over den lille sø er ”udført som et smedejernsgitter og er formentlig Danmarks ældste bro af denne type.”

Mange skulpturer i parken fortæller historier, som kunne være stof for store romaner: De to Ørsteds – politikeren fra Grundlovens tid og hans bror, videnskabsmanden.

Der er Bertel Thorvaldsen, meget gådefuld og mystisk fremstillet i Einar Utzon-Franks værk fra 1943. Og kunne ikke Nathalie Zahles liv fortælles, som om det var en roman af Charles Dickens?

Til 1800-tallet hører også den grænseløse beundring for antikkens skulpturer – og der er der mange af! Vi må i hvert fald finde dem, der har med vin at gøre! En satyr? Bacchus barnet?

Ørstedsparken - en roman fra romantikkens tid (B)

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.