Ved lektor og tidl. direktør ved Det Danske Institut i Athen, dr.phil. Mogens Pelt, KU
Vi tænker nok sjældent over det i dag, men Det Osmanniske Rige - eller som man sagde tidligere “Tyrken” - har spillet en helt afgørende rolle for skabelsen af det tidlige, moderne Europa og den nære verden omkring det.
Det er vanskeligt at forestille sig Kejserens kompromis med protestanterne i 1500-tallet og dermed fremkomsten af det moderne europæiske statssystem uden osmannisk deltagelse i religionskrigene. Og det er umuligt at forstå dagens Mellemøsten og Balkan uden at kende til dets osmanniske fortid.
Det er også først gennem forståelsen af denne fortid vi rigtigt kan begribe de faktorer, som på den ene side splitter og på den anden sider samler det østlige Middelhav og dermed NATO: Tyrkiet og Grækenland.
I denne forelæsningsrække belyser tidligere direktør ved Det Danske Institut i Athen, Mogens Pelt, denne oversete brik i forståelsen af Europas, Balkans og Mellemøstens historie og nutid: Det mægtige Osmanniske Rige.
1. Det osmanniske rum: Geografi, politik og styring af et imperium
2. Overgang fra imperium til nationalstat: Udfordringer og modforholdsregler
3. Nationalstatsdannelse i det osmannisk Sydøsteuropa og Mellemøsten
4. Grækenland og Tyrkiet: Rivaliserende efterfølgerstater
Holdinfo
Hold: 1036
Startdato: onsdag d. 19. marts 2025
Slutdato: onsdag d. 9. april 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 4 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 19. marts 2025 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 26. marts 2025 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 2. april 2025 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 9. april 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 Kbh. S Lokale: 15A.2.13 (bygning 15, 2. sal)
Pris: Kr. 560,-