Pigerne fra Sprogø Fra progressivt kvindehjem til skamplet

Ved adjunkt, ph.d. Stine Grønbæk Jensen, KU

Fra 1923 til 1961 blev ca. 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for ’lettere åndssvage’ og seksuelt afvigende kvinder. På overfladen var Kvindehjemmet på Sprogø en moderne anstalt, der tilstræbte en stemning af hjemlighed og normalitet, men Sprogø var også realiseringen af racehygiejniske forestillinger og ambitioner. Samfundet skulle renses for afvigende og uønskede individer, mens kvinderne skulle renses for deres farlige seksualitet.

Over tre forelæsninger gives et levende indblik i flere af de kvindeskæbner, der endte på Sprogø. Også de politikere, forskere, meningsdannere og fagpersoner, der var med til at oprette og drive anstalten, skildres.

1. En progressiv, nødvendig og human løsning: Den samfundsmæssige baggrund for oprettelsen af ø-anstalten og hvorfor den blev set som et socialt fremskridt.

2. Hverdagen på Sprogø: Venskaber og fjendskaber, oprør og straf og den sparsomme forbindelse til omverdenen.    

3. Livet efter Sprogø: Stigmatisering, skam og længslen efter egne børn. Hvordan den engang så progressive anstalt med årene blev symbol på velfærdsstatens skyggeside.