OBS: Mandag d. 17. januar åbner vi igen for undervisning og personlig betjening. Der er krav om coronapas og mundbind. Læs mere
Kurv
0
Historie

Sygeplejerske i Det Tredje Rige - en danskers historie

Ved cand.mag., forfatter Peter Tudvad

I maj 1943 meldte Ebba, en 18-årig dansk kvinde, sig til frivillig tjeneste i Tysk Røde Kors. Som nødtørftigt uddannet sygeplejerske løste hun de samme opgaver, som hun ville have gjort i enhver anden nødhjælpsorganisation. Men de soldater, hun plejede, var Hitlers elitesoldater i Waffen-SS, og mange af dem begik uhyggelige forbrydelser på østfronten. Med andre ord befandt Ebba – der selv var nazist – sig på lazaretterne i en gråzone mellem humanistisk nødhjælp og politisk engagement.

Hun var en af Hitlers mange medløbere, og som sådan indgik hun i et skæbnefællesskab med tyskerne, da hun måtte flygte fra allierede bombeangreb, blev voldtaget af russiske soldater og efter krigen interneret i Moskva. Og som de fleste tyskere måtte Ebba siden leve med skyld og skam samt ikke mindst håbet om endelig at kunne forsone sig med sin fortid. Det er alt dette, Peter Tudvad har beskrevet i sin bog – Sygeplejerske i Det Tredje Rige (2009) – og som han i denne forelæsning fortæller om.

Sygeplejerske i Det Tredje Rige - en danskers historie

Kursusinfo

Hold: 1004

Startdato: onsdag d. 9. februar 2022

Slutdato: onsdag d. 9. februar 2022

Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00

Varighed: 1 onsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
onsdag d. 9. februar 2022 Kl. 10:15 - 12:00

Sted: Folkeuniversitetet, Gammel Strand St. (Metro), Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet

Pris: Kr. 200,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.