Ved forskningsprofessor, ph.d. Karin Margarita Frei, Nationalmuseet
Krydsfeltet mellem arkæologi og naturvidenskab, kaldet arkæometri, er i stærk vækst og er i gang med at revolutionere vores forståelse af fortiden på en række punkter. Arkæometri omfatter en bred vifte af fagområder, fra traditionelle teknikker som kulstof-14-datering til nyere forskningsmetoder.
En af de nyere metoder, som mange nok har hørt om, er strontiumisotopanalyser, der anvendes til at undersøge mobiliteten af forhistoriske individer. Dette foredrag med en af landets fremmeste arkæometriske forskere, Karin M. Frei, vil give et indblik i de sidste 10 års forskning i strontiumisotoper, med særlig fokus på det danske materiale – ikke mindst på de opsigtsvækkende resultater af analyser af Egtvedpigen.
Vi vil tage på en rejse, hvor vi både ser på nye data og deres betydning samt på, hvad det indebærer at arbejde tværfagligt – med både de positive og de udfordrende aspekter. Foredraget afsluttes med en refleksion over, hvad det betyder at undersøge oldtidsfund med nye metoder. Hvordan påvirker det vores forståelse af oldtiden?
Til sidst vil der være en kort refleksion over betydningen af at vælge en tværfaglig karrierevej, og hvordan det påvirker balancen i arbejdslivet.
Holdinfo
Hold: 1011
Startdato: mandag d. 24. marts 2025
Slutdato: mandag d. 24. marts 2025
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 24. marts 2025 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Universitetsbiblioteket i Fiolstræde Fiolstræde 1, 1171 København K Lokale: Bibliotekssalen, st.
Pris: Kr. 200,-
Relaterede hold