Kurv
0
Historie

Verdens historie Fra oldtiden til i dag

Ved ph.d. Lars Hovbakke Sørensen

Over fire forelæsninger belyser Lars Hovbakke Sørensen de store linjer og de vigtigste begivenheder i Verdens historie fra ca. 10.000 f.v.t. og frem til i dag.

Forelæsningerne vil fokusere på de væsentligste forskelle og ligheder mellem verdensdelenes historie, og på, hvordan den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i de forskellige dele af verden gensidigt har påvirket hinanden.

Forelæsningsrækken er baseret på Hovbakkes kommende bog med samme titel (Gyldendal 2025).

1. Fra forhistorisk tid til historisk tid (ca. 10.000 f.v.t.–ca. 1000 e.v.t.): Udviklingen fra jæger-, samler- og fiskersamfundene over bondekulturerne til kulturerne, hvor store byer, skriftsprog, statsdannelser og imperiebyggeri spillede en væsentlig rolle.

2. Splittelse og samling (ca. 1000-1500): I de fleste verdensdele var denne periode præget af skiftevis politisk opsplitning og politisk samling. Imperier og stater blev opbygget for nogle år senere igen at gå i opløsning.

3. Nye kontakter (ca. 1500-1900): Kontakten mellem de forskellige verdensdele blev kraftigt udbygget i denne periode. Europæerne opdagede, udforskede, koloniserede og erobrede store dele af den øvrige verden. Men samtidig gik især den kulturelle påvirkning også den modsatte vej.

4. Globaliseringen accelererer (ca. 1900-2025): Den voksende globalisering ses både i verdenskrigene og Den Kolde Krig, men især efter 1990 er de forskellige dele af verden i stadig større grad blevet forbundet med hinanden gennem teknologi, flygtningestrømme og grænseoverskridende miljø- og klimaproblemer.

Verdens historie
Boston Tea Party, startskuddet på de amerikanske koloniers løsrivelsesbevægelse fra briterne. Illustration fra W. D. Cooper's 'The History of North America', 1789

Holdinfo

Hold: 1013

Startdato: tirsdag d. 18. marts 2025

Slutdato: tirsdag d. 8. april 2025

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 4 tirsdage

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
tirsdag d. 18. marts 2025 Kl. 18:15 - 20:00
2. undervisningsgang
tirsdag d. 25. marts 2025 Kl. 18:15 - 20:00
3. undervisningsgang
tirsdag d. 1. april 2025 Kl. 18:15 - 20:00
4. undervisningsgang
tirsdag d. 8. april 2025 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)

Pris: Kr. 560,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.