Kurv
0
Kulturhistorie

(Pesten i) Bergamo

Ved mag.art. og cand.mag. Ivan Z. Sørensen

Marts 2020: Bergamo på alles læber. Corona! Og tanken ledtes hen på J.P. Jacobsens grumme skildring af Pesten i Bergamo i 1300-tallet. Men: i 2023 er Bergamo italiensk Kulturhovedstad. Vi gennemgår på denne temadag byens historie og struktur, dens prægtige seværdigheder, skønne musik og navnkundige personligheder. Byen er let at komme til. Gode råd til overnatning, spise- og shopping-steder.

Vi tager udgangspunkt i middelalder-bystaten, der opstod ud af striden mellem datidens stormagter, kejseren og paven. I Bergamo-provinsen bredte en folkelig, antipavelig bevægelse sig, ‛flagellanterne’ (som i Jacobsens novelle), med typiske dødedans-motiver i deres kirker.

Bergamo fik sin storhedstid og nuværende udseende med imposante bymure som venetiansk forpost (1428-1797). Vi fokuserer på Harlekin og condottieren Colleoni (1395-1475); digteren Tasso (1544-95) og hans Jerusalems befrielse; byens berømte komponister, Locatelli (1695-1764) og Donizetti (1797-1848); billedhuggeren Manzù (1908-91), kommunist, ironiker og ven med Angelo Roncalli (1881-1963), ham der skulle blive Johannes XXIII, 'den gode pave', hædret i domkirken – og af Hannah Arendt. Vi ’besøger’ byens monumentale kirkekompleks, Domkirken og Basilikaen, det hypermoderne bymuseum og kunstmuseet Accademia Carrara.

Link til undervisningen: J.P. Jacobsen: Pesten i Bergamo, 1882: https://kalliope.org/en/text/jacobsen2001082604

(Pesten i) Bergamo

Kursusinfo

Hold: 1037

Startdato: lørdag d. 15. oktober 2022

Slutdato: lørdag d. 15. oktober 2022

Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:00

Varighed: 1 lørdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
lørdag d. 15. oktober 2022 Kl. 10:15 - 14:00

Sted: Søndre Campus - Islands Brygge St. (Metro) Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 24.4.01 (bygning 24, 4.sal)

Pris: Kr. 260,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.