Bjergtaget af et syn - Og klar til at ændre kunstens retning

Ved cand.scient. og cand.mag. Nette Børkdal Ebbesen

I tiden omkring år 1900 skete der store skred i kunstens skildring af ’den sete verden’. I denne forelæsningsrække portrætteres fire af periodens meget forskellige kunstnere, men som har det tilfælles, at de alle rettede blikket væk fra den naturtro skildring. I stedet stillede de skarpt på andre facetter og viste dermed en ny verden af indsigtsgivende motiver. 

Over fire undervisningsgange fordyber vi os i:

F. Willumsen (1863-1958): Et storslået panorama i de norske fjelde og en oplevelse af farverne El Grecos malerier kom til at vise vejen for Willumsens særegne værkers udtryk og ofte meget filosofiske indhold.

Paul Gauguin (1848-1903): En kunstner, der tog skarp afstand fra impressionisternes sansede natursyn og skrev hjem fra Tahiti, at han dér tog del i sandheden og blev ét med naturen.

Paul Cézanne (1839-1906): I kunsten udfolder han sansningen af sit bjerg i Provence som farver, der forbinder os til verden som et bånd. Der foregår ikke noget. Natur er en 'væren'. 

Wassily Kandinsky (1866 –1944): Efter at have erfaret stor ’skønhed og glød’ ved synet af et billede, hvis motiv stod på hovedet og var ubegribeligt, opstod Kandinskys værker og indflydelsesrige teorier om den helt abstrakte kunsts natur, styrke og åndelige rækkevidde.