- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1831
Kunst, arkitektur og design
Bruno Lijlefors - Mennesket og naturen
Ved cand.mag. Jette Lundstrøm, cand.mag. Mads Algreen Torp og ph.d. Line Marschner
Bruno Liljefors fortæller historier, når han indfanger jagten i dyreriget. Ofte skildret på en baggrund af et smukt eller idyllisk planterige. I anledning af Nivaagaards Malerisamling særudstilling, angriber vi Liljefors historier fra tre forskellige vinkler – den kunsthistoriske, den filosofiske og den teologiske.
Med kunsthistoriker Jette Lundstrøm, tilknyttet Nivaagaards Malerisamling, går vi helt tæt på Liljefors malerier og stiller spørgsmål til naturskildringerne: Er de rå og brutale eller sanselige og smukke? Portrætterer de balance eller tilværelsens omstyrtelighed? Hvad ville Liljefors med sin kunst? Som kursister får vi selv en mulighed for at komme med et bud, når vi afslutter første gang med en omvisning i særudstillingen.
Anden gang læser vi Liljefors malerier gennem et naturfilosofiske objektiv og taler om forskellige mulige perspektiver på livet i naturen, som han indfanger i sin skildring af øjebliksbilleder. Projicerer han sin samtids idealer ned i naturen, eller er han én af de malere, der kommer tættest på at gengive den i sin spontanitet og umiddelbarhed? Med filosof Mads Algreen Torp kommer vi ind på sammenhængen mellem biologi og filosofi og diskuterer etik og retfærdighed, samt forskelligheder og ligheder mellem dyr og menneskers jagt, adfærd og færden i naturen.
Tredje gang ser teolog og kunsthistoriker Line Marschner på Liljefors’ naturskildringer med et teologisk blik. Hvad sker der, når man bringer Liljefors og de eksistentielle spørgsmål, han stiller, i kontakt med kristendom og religiøs tænkning? Det reflekterer vi over, idet vi betragter ældre kristen spiritualitet, billedkunst og arkitektur med lignende temaer.

Holdinfo
Hold: 1831
Startdato: torsdag d. 5. oktober 2023
Slutdato: torsdag d. 26. oktober 2023
Tidspunkt: Kl. 17:15 - 19:00
Varighed: 3 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 5. oktober 2023 Kl. 17:15 - 19:00
torsdag d. 12. oktober 2023 Kl. 17:15 - 19:00
torsdag d. 26. oktober 2023 Kl. 17:15 - 19:00
Sted: Nivaagaard, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
Pris: Kr. 520,-

Læs mere om
Jette Lundstrøm

Læs mere om
Line Marschner