- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1843
Kunst, arkitektur og design
Kunstweekend - oplev kunsten i København! (B)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen
Vi skal se hovedværker på de københavnske museer, vi skal besøge kunsthaller, kunstforeninger, se samtidskunst og opleve en række kunstværker i det fri. Det bliver to dage i hovedstaden med kunstoplevelser i verdensklasse fra den danske og internationale kunstscene.
Dag 1
Kl. 10.15-12.00: Ny Carlsberg Glyptotek
I særudstillingen Bag facaden. Opdag Glyptotekets arkitektur får vi større indsigt i ”skønhedstemplet”. Vi oplever også Abbas Akhavan (f. 1977 i Teheran, bor og arbejder i Montreal), der i sin første soloudstilling i Skandinavien viser en omfattende installation, der genskaber et dokumentarfotografi af det plyndrede Nationalmuseum i Bagdad efter invasionen af Irak i 2003.
Kl. 12.00-12.45: Frokostpause
Kl. 12.45-14.30: Nationalmuseet og kaffepause
I Nationalmuseets faste samlinger oplever vi altertavler, krucifikser og anden dansk kunst fra vikingetiden til middelalderen. Vi går på jagt i museets faste samlinger og ser på tidlig kunst fra vikingetiden til middelalderen.
Kl. 14.30-16.00: Christiansborg Slot
Vi lader os opsluge af dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard med deres rige fortællinger om Danmarkshistorien samt referencer til kunstens historie.
Dag 2
Kl. 10.15-11.30: Kunstforeningen Gl. Strand
Vi ser udstillingerne Rachel Rose – Good Morning Midnight samt Tobias Rehberger (f. 1966, tysk) – through the back side of my eyes (gratis entré). Førstnævnte handler om menneskets påvirkning af naturen, sidstnævnte om hvordan kunsten kan anspore til fornyet interaktion mellem mennesker, når arkitektur og design inddrages.
Kl. 11.30-12.45: Nikolaj Kunsthal
Vi skal se gruppeudstillingen Kunstnernes København, der handler om fremstillinger af byen oplevet gennem kunstnerøjne. Videre oplever vi bløde, mangefarvede og abstrakte skulpturer skabt af den danske forfatter og multimediekunstner, Shane Brox. Det sker i udstillingen Things from Inner Space, der handler om at udforske frygten og modet til at være helt sig selv.
12.45-13.30: Frokostpause
Kl. 13.30-16.00: Kunsthal Charlottenborg og kaffepause
Vi ser den internationale gruppeudstilling Seeds and Souls, som beskæftiger sig med botanikkens historie. Vi oplever også jubilæumsudstillingen Full of Days, der fortæller Kunsthal Charlottenborgs spændende historie (1883 til nu), som rummer det første kunstakademi for kvinder, kunstnersammenslutninger som Grønningen og Corner, forårs- og efterårsudstillinger og meget mere.
NB: Alle tider er vejledende. Kursister betaler selv entré, hvor andet ikke er anført i programmet og står selv for frokost og kaffe undervejs.

Holdinfo
Hold: 1843
Startdato: lørdag d. 28. oktober 2023
Slutdato: søndag d. 29. oktober 2023
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 16:00
Varighed: lør-søn
Alle undervisningsgange
lørdag d. 28. oktober 2023 Kl. 10:15 - 16:00
søndag d. 29. oktober 2023 Kl. 10:15 - 16:00
Sted: Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 Kbh. K
Pris: Kr. 780,-

Læs mere om
Mathilde Teglgaard Nielsen