ved ph.d. Kamma Overgaard Hansen
Michael Kviums værker har givet anledning til mange diskussioner siden debuten i 1980’erne. Med sine forvrængede menneskefigurer og ildevarslende scenarier har han skabt et genkendeligt univers, som de færreste helt kan ignorere.
Denne lørdag vil Kamma Overgaard Hansen præsentere Kviums kunst med afsæt i temaerne blindhed, karikatur, katolicisme og forfald. Alle temaer, der går igen gennem Kviums lange oeuvre og er med til at cementere hans særlige status i nyere dansk kunsthistorie.
Når overskriften er Michael Kvium, vil lørdagen uundgåeligt stå i maleriets tegn. Men Kvium vil også blive præsenteret som tegner, grafiker, billedhugger, performer og filmmager.
Underviser har en ph.d. i kunsthistorie, er tidligere museumsinspektør ved Horsens Kunstmuseum (med Danmarks største Kvium-samling) og i dag freelance kunsthistoriker.

Holdinfo
Hold: 1856
Startdato: lørdag d. 16. september 2023
Slutdato: lørdag d. 16. september 2023
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 14:00
Varighed: lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 16. september 2023 Kl. 10:15 - 14:00
Sted: CBS Lokale:
Tilmelding åbner 12/6 kl. 10